‘En fiffig allegorisk fortælling.’ Kim Skotte, Politiken (6 hjerter)
Den anden film i Krzysztof Kieslowskis farvetrilogi handler om frihed. Franske Dominique (Julie Delpy) gifter sig med den polske frisør Karol (Zbigniew Zamachowski), som imidlertid er så meget på udebane i Paris, at han ender med at gå bankerot. Herefter begærer Dominique skilsmisse, og Karol vender sønderknust hjem til Polen. Her kommer han i kontakt med den kriminelle underverden, der gerne hjælper ham med at tage hævn over eks-hustruen. Noget tyder dog på, at Dominique stadig nærer dybe følelser for Karol, og derfor får hans snedige plan et helt andet forløb, end han umiddelbart havde forestillet sig.