‘Rosalinde Mynsters kraftfulde, intense præstation får det hele til at sitre og dirre.’ Nanna Frank Rasmussen, Politiken (4 hjerter)
Hvor kragerne vender’ er et varmt, humoristisk drama om Laura (Rosalinde Mynster), der har lagt afstand til sin familie på landet for at leve det kunstneriske bohemeliv som forfatter i København. Da Laura vender tilbage til sin hjemstavn for at deltage i brorens bryllup, opdager hun, at han skal giftes med barndomsfjenden Catrine (Anne Sofie Wanstrup). Laura indser, at Catrine har overtaget hendes plads i familien, og så sætter Laura ellers i gang med at erobre sin position tilbage. Filmen er med i Biografklub Danmark.