‘Grim og smuk, smagløs og sjov. Så sammensat og uforglemmelig er kun få film.’ Dorte Hygum, Politiken (4 hjerter)
Årets anden film i DOXBIO-regi fokuserer på alt det, folk foretager sig i deres kældre. Det er ikke småting. Ulrich Seidl tager os med på en rejse i underbevidsthedens dunkleste afkroge og åbner op for en verden fuld af skydevåben, slanger, SM-ritualer og nazi-nostalgi. Filmen observerer fordomsfrit i æstetisk smukke billeder. De medvirkende og deres hemmelige besættelser får frit spil i kælderen, og vi bliver indviet i sider af privatlivet, der overgår selv den vildeste fantasi. Det er absurd, chokerende og grænseoverskridende, men også virkelig sjovt. Tør du se med? Du vil aldrig tænke på din nabo på samme måde igen.