‘Mesterværk…en barsk historie, fortalt så blidt og nænsomt, at den føles som et sørgmodigt kærtegn.’ Louise Kidde Sauntved, Berlingske (6 stjerner)
‘Ida’ er en visuelt slående og poetisk film om at søge (og finde) sandheden – og sig selv. Historien udspilles i Polen i de tidlige 1960’ere. Anna har mistet sine forældre under Anden Verdenskrig og er vokset op i et kloster, hvor hun er klar til at aflægge nonneløftet. Først må hun dog opsøge sin sidste nulevende slægtning, den letlevende tante Wanda, der vender op og ned på hendes liv, mens artige hemmeligheder bringes for en dag. Den massivt prisvindende film kaster et friskt og fordomsfrit blik på et kontroversielt emne: Forholdet mellem katolikker og jøder under Anden Verdenskrig.