Finder der en punkscene i Kina? Jo vist, og man gebærder sig på nogenlunde samme vis som i de vestlige undergrundsmiljøer: Spiller vred musik, går i læderjakker, føler sig fremmedgjorte, hænger ud og indtager ulovlige substanser. ‘Beijing Punk’ er en både fascinerende og indsigtsfuld dokumentar, der kommer godt omkring miljøet og byder på masser af overraskend god kinesisk punk, bl.a. fra Demerit, som også optræder på festivalen.