‘Hvor er de bare dejlige at se på, de franske stjerner Juliette Binoche og Vincent Lindon.’ Eva Novrup Redvall, Information
Claire Denis og Juliette Binoche genoptager samarbejdet fra ’Luk solskinnet ind’ i et raffineret trekantsdrama, hvis hovedpersoner bevæger sig på en knivsæg. Sara (Binoche) bor sammen med Jean (Vincent Lindon). Da hun pludselig falder for en anden mand, hendes forhenværende kæreste (Grégoire Colin), ryger hverdagen ud af kontrol. Tingene kompliceres yderligere af, at hendes nye elsker er hendes nuværende livspartners bedste ven. Christine Angot, som også bidrog til ’Luk solskinnet ind’, har skrevet med – med afsæt i hendes egen roman ’Un tournant de la vie’.