‘Ashton Kutcher leverer varen som Apples grundlægger.’ Rikke Schubart, Filmmagasinet Ekko (4 stjerner)
‘Jobs’ er beretningen om den legendariske Apple-chef Steve Jobs’ liv – med Ashton Kutcher i titelrollen. I filmens prolog overværer vi, da Jobs – som altid i sort rullekrave – præsenterer iPod’en i 2001. Herefter rulles tiden tilbage til Califonien i 1974, hvor en ung Steve – med fipskæg og moustache – nok har droppet uddannelsessystemet, men ikke har aflagt sig sin ambition om at ændre verden. Resten er historie, og den fortælles, så der levnes plads til både succes’er og fiaskoer i hovedpersonens korte, men begivenhedsrige liv, ligesom Jobs både pæne og mindre pæne sider får lov til at træde frem.