Dokumentaren om Jørn Utzon fortæller den personlige og følelsesladede historie om den verdensberømte arkitekt. Centralt i filmen står den dramatiske historie om Operahuset i Sydney, der bliver det 20. århundredes mest berømte bygning og giver ham stjernestatus. Men byggeriet kommer også til at knuse hans hjerte, for han tvinges til at forlade sit mesterværk, før det står færdigt. Bruddet får store konsekvenser for Utzons familie og hans videre karriere. Filmen bygger på interviews med Utzons børn, venner og nærmeste medarbejdere samt et hidtil uset arkivmateriale og nye enestående optagelser af Utzons hovedværker. NB: Vises i originalversion med engelske undertekster. Begrænset tid.