‘Oscar-nomineret nazisatire er overraskende rørende.’ Freja Dam, Soundvenue (4 stjerner)
En skæv og charmerende, satirisk komedie med noget på hjerte: ‘Jojo Rabbit’ er Taika Waititis anti-had-satire, der med 2. Verdenskrig som bagtæppe følger den unge Hitlerjugend-dreng JoJo (Roman Griffin Davis), som opdager, at hans mor (Scarlett Johansson) skjuler en ung, jødisk pige (Thomasin McKenzie) på loftet. Med hjælp fra sin idiotiske fantasi-ven, Adolf Hitler (Taika Waititi), må JoJo konfrontere sin egen blinde nationalisme og sande, at hans verdensbillede ikke holder vand. Filmen vandt publikumsprisen ved Toronto International Film Festival, og så plejer vejen mod Oscar at være brolagt. Filmen er i hver fald nomineret i hele 6 kategorier, inklusive bedste film.