‘’Elefantmanden’ som petanque-komedie.’ Joakim Grundahl, Politiken (5 hjerter)
’Kæmpen’ blev fortjent kåret som årets svenske film ved Guldbagge-uddelingen i januar. Filmen handler om Rikard, som er autist og derudover stærkt deform. Men han giver sig ikke uden kamp. Faktisk er han overbevist om, at han vil blive genforenet med sin mor, hvis bare han kan vinde det nordiske petanquemesterskab. Og han har både vennen Johan og en 60 meter høj jætte til at støtte sig. Under alle filmens pinligheder og absurditeter rumler en egen rå følsomhed, hvor naturalismen får lov til at tiltvinge sig plads i fablen, f.eks. ved petanque-mesterskaberne, hvor vi møder virkelighedens danske mestre i sportsgrenen!