‘Et uimodståeligt bekendtskab.’ Nicki Bruun, Filmmagasinet Ekko (4 stjerner)
Christian Lollike springer ubesværet fra teatret over i filmmediet med en tankevækkende og stærkt satirisk romantisk komedie, der lystigt prikker til danskernes fremmedangst og den fremadstormende sundhedsfanatisme. Det er en fortælling om en kriseramt mand og en familie midt i en brydningstid. Den midaldrende kagefabrikant Niels Agger (Nicolas Bro) er i krise, fordi hans fabrik er på randen af konkurs. Derfor forsøger hans kone, Else, at redde fabrikken ved at hjemkalde datteren, June, og hendes mand, Jonny, som foreslår en omfattende modernisering med fokus på produktion af sunde kager.