‘Et rigt facetteret portræt så ganske i Baronessens ånd – modigt, kærligt, humoristisk og fuld af gode historier.’ B.T. (6 stjerner)
Særvisning med Gyldendal Live. Elisabeth Nøjgaard, direktør for Karen Blixen Museet, indleder. ‘Karen Blixen – Storyteller’ lægger nogle centrale brikker til forståelse af forfatterens fascinerende og gådefulde personlighed. Filmens kup er nogle hidtil ukendte optagelser fra Karen Blixens triumftog til USA i 1959, hvor hun deltog i talk shows og fortalte erindringer fra Afrika og Rungstedlund. Desuden medvirker en række af Karen Blixens nære venner, forfatteren Thorkild Bjørnvig, litteraturprofessor Aage Henriksen, Louisianas grundlægger Knud W. Jensen, Blixens svigerinde Jonna Dinesen – samt Nils Carlsen, der var dreng på Rungstedlund.