Tag med på en uforglemmelig rejse til en skjult ø i denne storslåede og hjertevarme animationsfilm, baseret på den elskede børnebogsklassiker af samme navn. KENSUKES KONGERIGE er en pragtfuld og medrivende fortælling om venskab, familie og naturens vidunderlige verden.
Sammen med sin familie og hunden Stella sejler Michael af sted på sit livs rejse. Men familieidyllen ødelægges, da en voldsom storm bryder ud, og Michael og Stella kastes over bord. De vågner op på en solbeskinnet, øde ø midt ude i Stillehavet – alene og usikre. Men Michael opdager, at de ikke er øens eneste beboere, da han møder den mystiske japanske eneboer Kensuke, der har levet på øen i al hemmelighed siden Anden Verdenskrig. Kensuke introducerer Michael til øens mange vidundere og en gruppe vilde orangutanger, som Kensuke har dannet et særligt bånd med. Et stærkt venskab formes, og da farlige indtrængere truer det skrøbelige ø-paradis, må de to nye venner stå sammen for at forsvare Kensukes hemmelige verden.
Med vidunderlig smuk animation, gribende eventyr og originale engelske stemmer, der tæller Oscar-vinder Cillian Murphy (‘Oppenheimer’), Oscar-nominerede Sally Hawkins (‘The Shape of Water’) og Oscar-nominerede Ken Watanabe (‘Den Sidste Samurai’) er KENSUKES KONGERIGE en familiefilm udover det sædvanlige. Filmen vandt prisen for bedste film ved “British Animation Awards” og var nomineret til en BAFTA i kategorien ‘Bedste Børne- og Familiefilm’.