Årets irske Oscar-kandidat bringer Belfast-læreren JJ i kontakt med Naoise og Liam, der rapper på irsk og bliver galionsfigurer i en borgerrettighedsbevægelse, som skal redde deres modersmål fra udryddelse. Men først skal trioen overvinde politi og politikere, der vil kvæle deres trodsige lyd – alt imens deres anarkistiske tilgang til livet gør dem til deres egne værste fjender. ’Kneecap’ balancerer drama og humor, mens filmen med stor energi demonstrerer musikkens transformative kraft – også ift. den kulturelle identitet. Skulle man drage paralleller til ’Trainspotting’, er man ikke gået helt galt i byen.