‘En gribende erindringsfortælling… drømmende, tidshoppende.’ Ralf Christensen, Information
Sander og Ida møder hinanden i København og finder ind i en intens og altopslugende forelskelse. Som par er de uovervindelige og behøves ikke at være andet end det, de er sammen. Verden udenfor må fortsætte uden dem. Nu er Ida forsvundet, og hendes far, Porath, og bror, Viktor, kræver svar. I en tom lejlighed midt i byen filmer og afhører de Sander, som prøver at finde en version af sandheden, som er passende. Manuskriptet er skrevet af Eskil Vogt, som selv har instrueret ‘Blind’ og ‘De uskyldige’ og samarbejdet med Joachim Trier på bl.a. ‘Oslo, 31 August’ og ‘Verdens værste menneske’. Instruktør Martin Skovbjerg debuterede med ‘Brakland’.