‘Nærværende indblik… en stærk fortælling om, at kærligheden er svær at få til at lade sig gøre uanset hvad.’ Katrine Hornstrup Yde, Politiken (5 hjerter)
For akademikerparret Erik og Anna begynder det hele som en drøm. Sammen med datteren Freja etablerer de et kollektiv i Eriks store kasse af en villa i Hellerup. Med familien som fortællingens midtpunkt, inviteres vi ind i drømmen om et ægte kollektiv. Vi er med til husmøderne, middagene og festerne. Det er venskab, kærlighed, familie og fællesskab under samme tag, indtil en jordrystende forelskelse sætter fællesskabet og kollektivet på den ultimative prøve.
‘Kollektivet’ er en humoristisk og følsom kærlighedserklæring til en generation af idealister og drømmere.