‘Det sanselige drama ‘Labor Day’ formidler livets skrøbelighed, så det er næsten ubærligt nervepirrende.’ Ralf Christensen, Information
‘Labor Day’ er et intenst, romantisk drama med Kate Winslet og Josh Brolin i hovedrollerne.
Teenagedrengen Henry overtaler sin deprimerede mor Adele til at hjælpe en undvegen og såret fange, selv om det viser sig, han er dømt for mord. I løbet af de tre dage og trods de usædvanlige omstændigheder, de oplever sammen, får Adele på forunderlig vis noget af sit livsmod og sin glæde tilbage. Filmen er baseret på Joy Maynards anmelderroste roman med samme titel. ‘Labor Day’ er en Biografklub Danmark-film.