‘Dybt fascinerende og underholdende.’ Christian Monggaard, Information
Da giraffen Marius blev aflivet af Københavns Zoologiske Have for 10 år siden, blev det en nyhed, der gik viralt fra Hollywood til Tjetjenien. Men det blev også den første dominobrik, der væltede i den vildtvoksende skov af eksistentielle spørgsmål, som Max Kestner stiller sig selv og os i sin nye og herligt eventyrlystne film. Hvad er livet? Findes bevidstheden? Hvor kommer kærligheden fra? Med nysgerrighed og et åbent sind drager Kestner ud på en filosofisk verdensomsrejse for at finde svar. Videnskabsfolk som Charles Foster og Eske Willerslev bidrager, og selvom hvert spørgsmål føder tre nye, bliver man klogere på universets store og små sammenhænge undervejs.