”Love and Friendship’ er en temmelig anderledes, vidunderligt bidsk historie… overrumplende moderne.’ Søren Vinterberg, Politiken (5 hjerter)
’Den sjoveste Jane Austen-filmatisering nogensinde,’ skrev den britiske presse. ’Love & Friendship’ er en ætsende vittig og fræk historie baseret på ‘Lady Susan’. Den udspiller sig i og omkring et britisk landsted i 1790’erne, hvortil den smukke enke Lady Susan Vernon (Kate Beckinsale) ankommer for at undslippe rygterne om hendes laden og gøren efter hendes mands førtidige død. Under sit ophold beslutter hun – med veninden Mrs Johnson (Chloë Sevigny) som medsammensvoren – at finde en ny mand til sin datter Frederica. Og nu hun er i gang: En ny mand til sig selv.