‘Et virkelig interessant bekendstskab.’ Nanna Frank, Jyllands-Posten (4 stjerner)
Penélope Cruz er tilbage på spansk i sin mest gribende rolle siden Oscar-præstationen i Woody Allens ‘Vicky Cristina Barcelona’. Julio Medems drama fortæller om Magda (Penélope Cruz), en smuk kvinde i sin bedste alder, der bor alene med sin søn. Til sønnens fodboldtræning møder hun talentspejderen Arturo (Luis Tosar), som dér – mens de står sammen på lægterne – rammes af en ufattelig familietragedie. Magda tager sig af Arturo, men finder også selv trøst i sit nye bekendtskab, for behovet for selskab og lindring er gensidigt: Magda er nemlig selv blevet præsenteret for en diagnose af de mere skæbnesvangre.