Frederikke Aspöcks opfølger til ’Viften’ har Mikkel Boe Følsgaard i hovedrollen. Filmen handler om en gruppe mænd, der bare har fået nok. Kvinderne har fået for meget magt. De har domineret samfundet alt for længe og har overhalet mændene indenom. Rasmus (Følsgaard) har derfor startet den hemmelige undergrundsgruppe Mand Op! Om dagen arbejder han i en fagforening, og om natten er han og hans venner frihedskæmpere. De er på en mission for at genetablere den naturlige orden fra de gode gamle dage, hvor mænd styrede, og kvinderne fødte deres børn og ydede dem omsorg.