‘Går lige i både hjertekulen og fornuften. En film man bliver både rørt og eftertænksom af.’ Louise Kidde, Berlingske (6 stjerner)
‘Mandariner’ udspiller sig i Kaukasus-provinsen Abkhasien i efteråret 1992, hvor abkhaserne med hjælp fra russerne kæmper for at frigøre sig fra Georgien. Mellem skovklædte bakker ikke langt fra Sortehavet ligger en lille by, hvor langt de fleste indbyggere er flygtet. Tilbage er kun den ældre mand Ivo og hans nabo Margus, der ejer en mandarinplantage.
Margus ønsker også at rejse, men ikke før han har høstet sine mandariner. Ivo synes, at det er langt alvorligere ting at forholde sig til, men alligevel hjælper han med at få høsten i hus. Indtil en ubuden gæst forstyrrer husfreden…