‘Fint portræt af det sidste ansvar.’ Louise Kidde Sauntved, Berlingske (4 stjerner)
Claude Lherminier (Den 85-årige Jean Rochefort, som funkler i en af sine bedste roller nogensinde) er en galant, ældre herre, der er ved at blive en kende excentrisk. Han fordriver gerne tiden med at gøre livet surt for husholderskerne, mens han drømmer om at besøge sin yngste datter, Alice, i Florida. Imens kæmper hans ældste datter, Carole (Sandrine Kiberlain), med at holde familieforetagendet oven vande. Hendes seneste ’opfindelse’ er en rumænsk kvinde, der ansættes til at holde sammen på den gamle mands hverdag, og hurtigt yder ham mere modspil, end hans døtre nogensinde har kunnet gøre…