‘Barskt, rørende og umådeligt vigtigt!‘ Ida Rud, Filmmagasinet Ekko (5 stjerner)
Stella er 12 år gammel. Hendes storesøster Katja er nærmest perfekt i Stellas øjne. Hun er forældrenes øjesten, er fantastisk til kunstskøjteløb, og Stella vil gøre næsten hvad som helst for at blive som sin søster. Men snart opdager Stella, at Katja alligevel ikke er så perfekt. I jagten på det perfekte har Katja ladet en spiseforstyrrelse tage kontrollen over sit liv. Da Stella konfronterer hende, begynder en farlig leg, hvor alle kneb gælder. ‘Min lille søster’ er en rørende film om søskendekærlighed og det at vælge rigtigt – både for sig selv og andre. Filmen har vundet masser af priser, inklusive Krystalbjørnen i Berlin og publikumsprisen i Gøteborg.