Premiere i Grand Hjemmebio mandag den 20. april:
‘Mit børnehjem i Kabul’ foregår i slutningen af 1980’erne. Den 15-årige Qodrat bor på gaden og sælger billetter til Bollywood-film på det sorte marked. Han er kæmpe Bollywood- fan og dagdrømmer sig væk fra gadelivet og ind i sine yndlingsfilm. En dag fanger politiet ham imidlertid og anbringer ham på det sovjetiske børnehjem. Børnene bliver af Sovjet inviteret på sommerlejr i Moskva, hvor de besøger Lenins mumie. Tilbage i Kabul ændrer den politiske situation sig i mellemtiden. Russerne bliver presset ud, og rebellerne dominerer gaderne i Kabul. Da en armeret gruppe rebeller når frem til børnehjemmet, bruger Qodrat sine dagdrømme til at forestille sig, at børnehjemmet forsvarer dem selv og deres hjem. Instruktøren Shahrbanoo Sadat har tidligere haft en film i dansk biografdistribution med dramaet ‘Wolf and Sheep’.