‘Sitrende af nærvær i hver eneste scene.’ Henrik Queitsch, Ekstra Bladet (5 stjerner)
‘Monica Z’ skildrer den ikoniske svenske jazzsangerinde og skuespiller Monica Zetterlunds store gennembrud og blomstrende karriere i tresserne – med et sandt stjernegennembrud til Edda Magnason i titelrollen. Zetterlunds unikke og levende tilstedeværelse på scenen gjorde hende til en ekstraordinær kunstner, men bag rampelyset kæmpede hun med manglende accept fra sin familie og et turbulent kærlighedsliv. Filmen følger hende fra de tidlige år på jazzklubber i Stockholm, gennem succesen i tresserne, hvor hun blandt andet spillede sammen med Bill Evans på albummet ‘Waltz for Debbie’, og til hun bliver gift med bassisten Sture Åkerberg i 1974.