‘Vipper frygtindgydende mellem barbari og civilisation.’ Lee Marshall, Filmmagasinet Ekko (5 stjerner)
‘Fluernes herre’ møder ‘Dommedag nu’ blandt unge guerillakrigere i den colombianske ødemark, hvor en gidseltagning ender galt. Kaos og galskab regerer i det hele taget i Alejandro Landes’ feberdrøm af en film, der åbner med en gruppe unge, som tåger rundt på en bjergtop med bind for øjnene. I mageløse billeder indkapsles en uspecificeret enheds gøren og laden i en uspecificeret bjergegn, hvor soldaterne ikke alene kæmper med at holde deres hormoner i ro, men også skal holde en fredet malkeko og det kvindeligt gidsel i skak. ’Monos’ har vundet priser verden over og var Colombias Oscarkandidat.