‘En af den slags sjældne film, hvor næsten hvert eneste billede er værd at bide mærke i.’ Kim Skotte, Politiken (5 hjerter)
Bong Joon Ho leverer et Hitchcock-agtigt plot som drivkraft i en forbløffende original historie om moderfølelser i al deres skræmmende intensitet. Filmens titelperson udfører illegal akupunktur og sælger helbredende urter. Hun lever og ånder for sin voksne, let evnesvage søn, Do-Joo. Da en seksuelt opvakt pige bliver myrdet og efterladt hængende som et flag fra en ubeboet bygning, peger beviserne på Do-Joon, og han bliver fængslet for mord. Moren søger desperat at få frikendt sin søn, men myndighederne – repræsenteret af to nedladende og sjuskede politifolk og en falleret advokat – fastholder, at sagen er opklaret.