‘En film, som, mens den gaber over et vældigt historisk stof, får skabt en medrivende og interessant fortælling.’ Kim Skotte, Politiken (5 hjerter)
Napoleon Bonaparte (Joaquin Phoenix) møder sit Waterloo både på slagmarken og i soveværelset i Ridley Scotts storladne, episke drama, der både skildrer Napoleons determinerede vej til tronen og hans nærmest sygelige afhængighed af sin eneste kærlighed i livet, Joséphine (Vanessa Kirby). Trods Napoleons visionære tilgang til både krig og politik, så er han, i Joaquin Phoenix’ martrede gestaltning, på udebane i de menneskelige relationer, men selv om kærligheden falder ham svær, betyder det ikke, at Ridley Scott holder sig tilbage i forhold til emotionerne.