Andrew Scott, som spiller så blændende overfor Paul Mescal i ‘All of Us Strangers’, leverer en ikke mindre imponerende indsats i Simon Stephens’ dristige nyopførelse af Tjekhovs ‘Onkel Vanja’ – optaget live på National Theatre i Londons West End. Stykket stiller skarpt på håb, drømme og fortrydelser i et gribende livtag med de menneskelige følelsers kompleksitet. ’An acting masterclass from the mercurial Andrew Scott,’ skrev Evening Standard.