‘Et snigende paranoiatrip og en moralsk sværvægter. Og så er Jesse Eisenberg et karismatisk højdepunkt.’ Thomas S. Sejersen, Soundvenue (5 stjerner)
Den amerikanske auteur Kelly Reichardt har med ’Night Moves’ drejet en intens og manende økothriller om to radikale miljøaktivister, hvis ulovlige sabotageaktion resulterer i voldsomme moralske efterdønninger, da målet som bekendt ikke altid helliger midlet. Første gang vi møder Dena (Dakota Fanning) og Josh (Jesse Eisenberg), nærstuderer de en hydroelektrisk dæmning. De investerer hendes opsparing i en speedbåd, der hedder Night Moves. Med hjælp fra en afdanket marinesoldat (Peter Sarsgaard) pakker de båden med hjemmelavede gødninge-bomber, og i ly af mørket sætter ud for at gøre, hvad de føler, de må gøre.