Nordic Cool? Det er ved at blive en kliché, men banneret passer perfekt til de fem film, der slap gennem nåleøjet (i form af nationale juryer) og nu er med i sidste opløb inden Nordens største filmpris, der er på 350.000 kr., og som uddeles i Reykjavik den 27. oktober. Vi viser alle filmene i streg to dage før, søndag den 25. oktober. Kl. 11.30: ‘Gentlemen’ af Mikael Marcimain (Sverige) – mød hovedrolleindehaver David Dencik. Kl. 15.45 ‘Mod naturen’ af Ole Giæver (Norge). Kl. 16.40 ‘Stille hjerte’ af Bille August (Danmark). Kl. 19.00 ‘Virgin Mountain’ af Dagur Kari (Island) – mød instruktør Dagur Kari. Kl. 21.30 ‘They Have Escaped’ af Jukka-Pekka Valkeapää (Finland). Køb/bestil billet (kun 50 kr. pr. film!) under ‘Genvej til billetbestilling’ i højremenuen.