‘Giæver blotter sig med bar røv og dolk og pivåbne følelser. Se den for Guds skyld før din kone.’ Niels Lind Larsen, B.T. (5 stjerner)
Efter ‘Force Majeure’ kommer endnu en ærlig, morsom og tankevækkende film om det at være mand – og menneske. Martin er på en weekendtur på fjeldet, og vi hører alt, han tænker på. Hans betragtninger om sig selv og andre er totalt ucensurerede og spænder fra det banale til det eksistentielle. Mens Martin marcherer gennem det både rå og smukke bjerglandskab, får vi tilgang til hans inderste følelser og hemmelige fantasier – tanker han ikke kunne finde på at dele med andre. Martin bestemmer sig for at noget må ske, og i løbet af de to dage tager han valg, som gør, at hans liv aldrig kan blive det samme igen.