I en afsidesliggende islandsk by fatter en pensioneret politichef mistanke om, at en mand fra byen skulle have haft en affære med hans hustru, der for ganske nylig døde i et trafikuheld. Gradvist besættes han af ønsket om at finde sandheden. Det medfører, at han ikke blot udsætter sig selv for fare, men også sine allernærmeste. ’En hvid, hvid dag’ er en snurrig fortælling om sorg, hævn og ubetinget kærlighed – instrueret af islandske Hlynur Pálmason, som debuterede på dansk med ’Vinterbrødre’. Filmens hovedrolleindehaver, Ingvar E. Sigurðsson (’Om Heste og Mænd’), vandt pris i Cannes, hvor filmen havde verdenspremiere.