‘Vældig underholdende… Penélope Cruz, Antonio Banderas og Oscar Martinez giver den gas.’ Christian Monggaaard, information
Penélope Cruz og Antonio Banderas medvirker endelig i samme film – en skarp satire over deres egen branche. I arbejdet med sit nye prestigeprojekt forsøger filminstruktøren Lola (Cruz) at tøjle to skuespillegender (og rivaler) med kæmpe egoer. Hollywoodstjernen Félix (Banderas) er vant til at spotlightet kun tilhører ham, mens teaterskuespilleren Iván (Oscar Martinez) kun brænder for den ægte kunst. Under prøverne udfordres begge af den kompromisløse Lola, som ikke er bange for at udsætte dem for farer, fælder og fornedrelse i kunstens hellige navn. Hvem vil stå tilbage, når optagelserne endelig begynder?