‘Bringer os tættere på djævelen, end vi nogensinde tidligere har haft lyst til.’ Kristian Lindberg, Berlingske (6 stjerner)
Ryan Gosling og Nicolas Winding Refns opfølger til ‘Drive’ er en eksplosiv fortælling om hævn og retfærdighed i Bangkoks kriminelle underverden. I billeder, der ville være en Wong Kar-Wai værdig, fortælles om Julian (Ryan Gosling), som driver en thai-bokseklub, der fungerer som dække for familiens narko-imperium. Da hans bror myrdes, ankommer deres mor (Kristin Scott Thomas) for at bringe liget af sin yndlingssøn hjem og få Julian til at hævn drabet. Julian indleder jagten og opsluges i en spiral af brutalitet, der bringer ham i søgelyset hos en berygtet Bangkok-sheriff, der udøver sin helt egen form for retfærdighedskarma.