‘Gripping family drama.’ The Hollywood Reporter
I filmens indledende scene bæres fire små kister op i et fly. Åbningen ville være en Michael Haneke værdig. Joachim Lafosse starter med slutfacit og kridter på den vis banen op for et drama, der rammer hårdt og dybt. Murielle (Émilie Dequenne) og Mounir (Tahir Rahim) flytter ind hos Mounirs rige og dominerende plejefar, lægen Pinget (Niels Arestrup). Først er det lutter varme og kærlighed, men efterhånden som det unge par bringer børn i verden, ryger Murielle ind i en depression, der kulminerer på den mest ubarmhjertige facon. Skuespillet slår gnister – både fra den fantastiske Dequenne og mellem
Arestrup og Rahim, der sidst gik så stærkt i spænd i ‘Profeten’.