’’Pinocchio’ er stadig lige skræmmende – og svimlende.’ Kim Skotte, Politiken (5 hjerter)
I Matteo Garrones live-action tolkning af det klassiske eventyr møder vi træskæreren Geppetto (Roberto Benigni) hvis trædukke Pinocchio vækkes til live. Den godtroende Pinocchio (Federico Ielapi) føres ud på en eventyrlig rejse fyldt med magiske væsener og fantastiske optrin. Drømmen om at blive en rigtig dreng kan dog først virkeliggøres, hvis han begynder at lytte til sin far. Med banebrydende teknik, opsigtsvækkende specialeffekter og fantastiske italienske landskaber genskaber Garrone den verdenskendte eventyr om Pinocchio, som vi aldrig tidligere har set det. ‘Pinocchio’ er en del af Filmporten.