'Man glemmer at trække vejret til dybt bevægende film om psykisk terror.' Sofie Lykke Stenstrop, Soundvenue (5 stjerner)
Efter deres skilsmisse får Myriam og Antoine delt forældreret over deres søn. Stik mod ønsket fra den 13-årige Julien, der med ét bliver gidsel for en jaloux og voldelig far, og skjold for en terroriseret mor. Skubbet ud over grænserne for, hvad et barn kan bydes, i forsøget på at forhindre det værste i at ske. 'Custody' rammer durk ned i hverdagens terror, og skildrer angst og aggressioner med en spænding og nerve, der minder mere om Roman Polanskis 'Chok' end 'Kramer mod Kramer'. Det er mesterligt instrueret af Xavier Legrand, der ved præcis, hvad han vil med hver eneste scene. Og hudløst spillet ikke mindst af unge Thomas Gioria.