Sjældent har world cinema været så smuk. Vi skal op på tundraen og helt ned i tempo i Milko Lazarovs ‘Ága’, ligesom vi skal tilbage til stumfilmklassikeren ‘Nanook of the North’ (1922) for at spore dens rødder. Nanook er en aldrende eskimo, der sammen med sin kvinde Sedna bor på tundraen. De lever af naturen, som de og deres forfædre nu altid har gjort. De taler sjældent, og når de gør, er det om nattens drømme, eller om det mytiske rensdyr i den iskolde ødemark. Men den moderne verden truer. Deres asketiske levevis balancerer på en knivsæg, og da Sedna bliver rigtig syg, må Nanook bryde med principperne og søge hjælp. Bulgarske Lazarov har præsteret en visuel rejse ind i vores sind og ud i den natur, som vi har givet så endegyldigt køb på. En film uden nutidigt sidestykke!