Fra hvilken baggrund kommer en ung Syrienkriger, når han vælger at forlade sit hjemland og kæmpe for ISIS? I dette hjerteskærende fader-søn drama lider han af migræne og eksamenskuller og kommer faktisk bare fra velmenende, nærmest overbeskyttende middelklasseforældre. Med empatisk fokus på ekstremismens indirekte ofre, skildrer Mohamed Ben Attia (‘Hedi’ – PIX16) en nypensioneret, afmægtige far, hvis verden lige så stille imploderer, da det utænkelige sker. Han går så vidt som at tage på en dyster rejse, smuglet ind i Syrien, for at få sin elskede søn hjem, og midt i generationskløften møder vi gensidig løgn som en mulig forklaring. ‘Dear Son’, co-produceret af Dardenne-brødrene, er et lokalt og intimt arabisktalende vidnesbyrd på en lille historie sat i en kæmpe og knugende kontekst, mens krigen raser på sit 8. år.