90’erne er on, og Lucrecia og Pedro pakker feriebilen med deres to teenagere og kører over den argentinske grænse til Brasilien. Ad omveje havner de i den lokale livsnyder Marcos bedårende hus ved kysten og falder pladask for herlighederne. Som for Lucrecias vedkommende også indbefatter Marco selv. Pedro falder derimod for Marcos ex, der kører den lokale beachbar, og så er der ellers lagt i ovnen til et gedigent firkantsdrama, som ikke engang de kåde teenagere kan matche. Med glimt i øjet og en underspillet nostalgi for en svunden sommer leverer Ana Katz et smukt portræt af de små nuancer i et aldrende ægteskab, hvor de to psykologer, Lucrecia og Pedro, ihærdigt prøver at være tolerante overfor hinandens eksperimenter – selv om gør det lidt ondt.