Nogen gange er den eneste løsning at gå animationens vej, hvis man vil skildre historiens grusomheder. Formen distancerer os nok til, at vi magter at tage det frygtelige ind, og paradoksalt nok kan det ofte føles mere autentisk end levende skuespillere og kulisser. Se bare på ‘Waltz With Bashir’ eller ‘Grave of the Fireflies’. Den franske, debuterende instruktør Denis Do med rødder i Cambodia (historien er baseret på hans mors liv) har kastet sig over Khmer Rouges uhyrligheder og har begået en knugende perle af en film, der fuldt fortjent vandt hovedprisen ved animationfilmfestivalen i Annecy i år. Den fortæller om en familie, der sammen med millioner af andre fordrives fra deres hjem af
Pol Pots kommunistiske styre, og hvordan de desperat forsøger at finde tilbage til deres søn, som er blevet adskilt fra dem.
PIX 18 – FUNAN
Original titel
PIX 18 - FUNAN
Instruktør
Denis Do
Længde
01:24