Mandy er en fantasmagorisk drøm af en film – trippy, psykedelisk og fuldstændig ude af proportioner med virkeligheden. Og alligevel er den nervepirrende uhyggelig i sit portræt af enhver mands mareridt. Red Miller – leveret fænomenalt af Nicolas Cage – mister sine elskede Mandy til en satanisk kult og kaster sig ud i et rasende hævntogt. Det længe ventede comeback fra Panos Cosmatos, der i ’10 gav os ‘Beyond the Black Rainbow’, nikker til 70’ernes hysteriske italo giallo og til de retro 80’ere, som den er sat i – men er også sin helt egen primærfarvede diamant. Filmens blødende farver og hypnotiske score (der blev komponist Jóhann Jóhannssons sidste) omslutter Cage, som i hele sit blodbestænkte udtryk er ét stort primalskrig – et klimaks med spor hele vejen fra ‘Wild at Heart’ til ‘Bad Lieutenant’.