Selvom ‘Aftershock’ starter med en nervepirrende og gribende realistisk genskabelse af jordskælvet, som i 1976 dræbte over 240.000, så er det ikke en ordinær katastrofefilm, men derimod et bundsolidt og universelt melodrama om de dybe ar, en sådan katastrofe efterlader. Filmens hovedpersoner er to syv-årige tvillinger – undfanget før landets berømmede et-barnspolitik trådte i kraft – der overværer jordskælvet og bliver holdt livstruende fanget på en sådan måde, at deres redningsmænd, hvis de vil redde den ene, nødvendigvis også kommer til tage livet af den anden. Deres mor står nu over for det grufulde valg, og da hun stille hvisker, at hun foretrækker at redde sin søn, forventer alle, at datteren er død, hvorfor hun efterlades ved faderens gravsted. Helt uventet vågner pigen dog op, og må nu finde sig til rette i den adoptivfamilie, der tager hende i nåde. Feng Xiaogang skildrer med stor respekt for det personlige drama de to unges parallelle liv og bruger samtidig Kinas historie som en uhyre effektivt klangbund.
PIX11 – Aftershock
