‘Brownian Movement’ er et teknisk udtryk, der beskriver måden hvorpå partikler i luftarter og væsker konstant påvirkes af andre og dermed flyttes rundt. En tilsyneladende ubeskrivelig proces, der ikke desto mindre konstant finder sted. Det er sådan en art påvirkning Charlotte synes udsat for i Nanouk Leopolds fine drama, der har taget titel efter netop begrebet ‘Brownian Movement’. Charlotte er lykkeligt gift med den succesfulde arkitekt, Max, med hvem hun har en lille søn. Hun arbejder som læge i Bruxelles og har et liv, der forekommer helstøbt og perfekt. Men Charlotte har en uforklarlig brist. Uden umiddelbar motivation begynder hun at invitere mandlige patienter, alle med hver sin lidelse, hjem i en lejlighed lejet til formålet. Her har de sex, hvorefter mændene forsvinder igen. Den store aktivitet ind og ud af lejligheden afslører Charlotte over for Max, der kræver, at hans kone går i gang med et terapeutisk forløb, der skal kaste lys – ikke mindst for hende selv – over hendes mærkværdige lyst. Med store, intense billeder skaber Leopold et filmisk univers, der er rystende i al sin kammerspilslignende intensitet.