Det fortvivlende grålige univers kunne umiddelbart minde om skandinaviske dead pan-minimalister som både Aki Kaurismäki og Roy Andersson. Men i canadiske Denis Cotés seneste film, ‘Curling’, tjener de tvetydige gråtoner dog et andet ærinde. Den alt andet end snakkesalige Jean-François bor på herrens mark langt væk fra alt og alle sammen med sin 12-årige datter, som han isolerer, for at hun ikke skal lide samme knæk i mødet med omverdenen som han selv. Om dagen arbejder han i en udtjent bowlinghal, og om natten og på et usselt motel – og er kun hjemme hos sin datter, for at give hende den fornødne hjemmeundervisning, der kan holde hende fra kontakt med det omgivende samfund. Altid træfsikre Coté lader sin komprimerede film udfolde sig fra det konkrete udgangspunkt, at en ung pige intet begreb har om resten af verden, og i filmens løb forgrener historien sig i ofte ret uventede retninger. Julyvonne spilles fabelagtigt af Philomène Bilodeau, Emmanuel Bilodeaus virkelige datter, der giver pigeportrættet indføling og nerve.