Den franske-arabiske pornostjerne François Sagat er aktuel i hele to film på dette års PIX. Foruden at udfylde den ene hovedrolle i Christophe Honorés meget grafiske homofilm, ‘Man at Bath’, står han også i front som bøssezombie i Bruce La Bruces ‘L.A. Zombie’. Og han er en mand, man lægger mærke til. Tonen slås klart an allerede i første scene af ‘Man of Bath’. Emmanuel (Sagat) skal modvilligt sige farvel til kæresten Omar (Omar Ben Sellem), der er på vej til New York for at promovere sin nye film. Omars forelskelse i Emmanuel er blegnet, så turen langvejs bort kommer ganske belejligt. Men Emmanuel er vant til at styre sin verden med sin pik, og hverken han eller den tåler modstand, så da Omar ikke spiller efter hans pibe, ender afskedssceancen i en fuldbyrdet finale, der nok skal chokere de mere sarte sjæle blandt publikum. Men den komplicerede kærlighed lader sig ikke så let aflive, hvor grim den end til tider kan se ud.