Peepli Live bygger på den tragiske baggrund, at mange tusinde forarmede indiske landmand tager sig selv af dage hvert eneste år. Det kunne let være blevet til en deprimerende film fortalt med pegefingeren i fuld sving, men debutanterne Anusha Rizvi og Mahmood Farooqui har heldigvis valgt en humoristisk vinkel og leverer intet mindre end en veloplagt lille selvmordskomedie. I den lille landsby Peepli bor landmanden Natha, en hyggelig mand som ikke stiller mange krav til tilværelsen andet end et måltid mad og en hængekøje. Han er ludfattig, og familien kan ikke betale sit lån tilbage. Men de øjner en udvej: Lokalregeringen tilbyder nemlig en stor økonomisk kompensation til afdøde landmænds familie og selvmord er en gyldig dødsårsag. Natha melder sig