Der er så meget på færde, emnemæssigt og æstetisk, i Karl Goldens film, at man hele tiden kommer i tanker om de år i 60’erne og 70’erne, da britisk film med frontfigurer som Stanley Kubrick og Lindsay Anderson skabte et ry for at ikke at blinke med øjnene, når det blev farligt. Ofte føles ‘Pelican Blood’ som en national filmisk genfødsel. Stevie og Nikko har mødt hinanden på et online-selvmordsforum, overlevede – men mødes nu igen. Han er blevet passioneret amatørornitolog og har besluttet at tage livet af sig, når han har nedfældet personlige observationer af 500 fuglearter. Han mangler nu 13! Der er en arrigskab over filmen og en dump smerte i mellemgulvet af forspildte muligheder. Vi håber det bedste for det attraktive unge par i hovedrollerne, men overalt i filmens periferi lurer det usagte, og man skal ikke spøge med morbide temperamenter. Ikke en film man glemmer med det første.
PIX11 – Pelican Blood
